Advita i Det Åbne Rum, Copenhagen (Danish)

Det er megen interesse for Advaita så jeg har valgt at lave et kursus program der indfører deltagerne i det grundlæggende i Advaita.
Jeg har delt kursusprogrammet op i 4 dele det vil give tid og rum for at praktiserer mellem de enkelte dele. Det er selvfølgelig frivilligt om man vil deltage i hele programmet eller kun dele af det. Hver enkelt del er en selvstændig side af Advaita.

Advaita 1.
Det ikke duale

Advaita er et sanskrit ord og betyder, Det Ikke Duale.
Advaita er en metode til selvrealisation.
Det ikke duale er også ofte brugt som et af de utallige ord for kilden.
Tibetansk buddhisme kalder kilden, Den Lysende Grund eller Rigpa. Zen Budhismen kalder det, det Naturlige Sind. Advaita kalder det Selvet (Brahman) Alle mysterie skoler handler om at realiserer denne kilde, Det Ikke Duale.
Hvordan opleves det at realiserer det? Som at være en neutral upersonlig bevidsthed, der er virkeligheden i alle de fænomener vi kalder livet: kroppen, følelserne, tankerne og omverdenen.
Når vi kender det så ved vi at det er det mest naturlig og sande.
At leve adskilt i dualitet er usandt og smertefuldt. Derfor er der en naturlig længsel i de fleste mennesker efter noget de ved eksisterer, noget der mangler i deres liv. Søren Kierkegaard kaldte denne tiltsand af mangel for Fortvivlelse.
Advaita kommer fra Indien og er måske ældre en Budhismen.
I nyere tid er Advaita kendt gennem Mestre som Adi Shankara (800 E.K). Ramana Maharshi og Nsargadatta Maharaj, Poonja’ji, Rames Balsecar.
Mange nulevende satsang givere er inspireret af Advaita, Isak Sapiro, Ganga’ji, Moo`ji og mange flere.
Avaita tilhører den tradition der bygger på at det er muligt at transcenderer sindet (selvrealisering) gennem forståelesen (visdom).

I første del af Advaita arbejder vi med det helt grundlæggende.
Atman (det individuelle Jeg) er Brahman (Det absolutte)
Alt er Brahman
Maya (tingenes tilsynekomst)
Neti, Neti (impermanens)

Advaita 2

Der er basalt 3 måder vi kan ophæve dualiteten mellem Jeg (subjektet) og det jeg Oplever (objektet).

Se den flygtige og substansløse natur af både subjektet og objektet. Den observerende (subjektet) og det observerede (objektet) har ingen individuel separat eksistens. Når det ses sker der transcendens af dem begge og med et oplever man at ens sande Selv (den rene bevidsthed) spiller begge roller; det er følelsen af enhed og spirituel opvågnen.

At se gennem objektet allene.Ser vi bare igennnem en af dem så ophæves dualiteten også. F.eks. ”Er den følelse (objekt) jeg slås med virkelig?” I den forstand at den har en vedvarende selvnatur? Når hjertet inderste visdom ser at det har den ikke ophæves, transcenderes sindet. Subjektet og objektet er relateret til hinanden således at forstå at går en af dem så går begge. Ingen objekt ingen subjekt.

Se igennem Jeg’et (subjektet). I denne del spørger vi os selv, Er der virkelig en person som oplever følelsen (objektet)?” Når det ses med direkte og total forståelse at der er ikke noget adskilt jeg der oplever så ophæves adskillelsen også. Det er et meget kort skift, tidsmæssigt som et blink med øjet.

En´ af Advaitas metoder er at undersøge om der er ”en person” adskilt fra oplevelsen er spørgsmålet, “Hvem er jeg”- Atma Vichar.
Den dag vil vi arbejde intensivt med Atma Vichar i gruppen og i par så vi kan invitere et
Spring i bevidstheden.

Advaita 3

Ramana Maharshi said,
One of two things must be done. Either you surrender because you admit your inability and also require a High Power to help you; or investigate into the cause of misery, go into the Source and merge into the Self. Either way you will be free from misery. God never forsakes one who has surrendered.

Ramana taler om to former for overgivelse, Indirekte overgivelse, gradvis sammensmeltning med Kilden eller Direkte overgivelse, smelte sammen med Kilden her og nu.
Førstnævnte er gradvis overgivelse af det private sind. Sidstnævnte direkte.

Det to foregående gange har vi arbejdet med direkte overgivelse. Sindet er udfordret til at gøre et kvantespring hvorved det private sind transcenderes og vi ved at vi er den rene bevidsthed selv, som spiller alle rollerne i det vi kalder livet.
Ubevidsthed er at sammenligne med en skuespiller, der er permanent identificeret med sine roller. Går fra en rolle til den næste uden nogensinde at vide ”Hvem jeg er?”
Selvrealisation er at vide at det er den samme virkelighed der manifesterer sig som mangfoldigheden af oplevelser og ”Jeg er den virkelighed”. På Sanskrit (i Advaitas terminologi, Tat Twam Assi).
Ved den indirekte overgivelse arbejder vi med affirmationer. Vi undergraver simpelthen sindets illusioner ved denne metode.

I denne tredie del af Advaita arbejder vi med Overgivelse til kilden. Det er et arbejde med affirmationer.

Advaita 4

I denne sidste del vil vi arbejde med at ideen om uvidenhed selv er uvidenhed.
Vi tror og identificerer os med troen på at vi er u-vidne. Det er identifikation med denne tanke der holder os bundet. Selvrealisation er et glimt af det tankeløse sind. I det glimt mister det gamle private sind fodfæstet og bliver det absolutte, som det altid har været det ”vi troede det bare ikke!”
Når vi tror på tanken om at vi er u-vidne- at noget mangler ja, så er der noget i sindet. Kunne vi have tillid til at intet mangler eller skal være anderledes så er sindet stille og kan blive gennemsigtigt.
Det her er den mest avancerede del af Advaita og jeg har derfor gemt det til sidste møde.

Jeg ved endnu ikke hvor jeg afholder de sidste tre dage