November 2015

Spørgsmål:

Hvad skal der til for at vågne op?

Nukunu:

Det kræver en betingelsesløs længsel efter frihed. Jeg taler ikke om en relativ frihed; frihed fra psykisk og fysisk smerte. Nej, jeg taler om absolut frihed, som er friheden fra uvidenhed! Hvad er uvidenhed? Uvidenhed er troen på ”at jeg er den der gør” (jeg er den der foretager handlinger).
Når der er en kompromisløs (ubetinget) længsel efter at blive fri (fra uvidenhed), er der en stor chance for at det vil ske (opvågnen), selvom der dog ikke kan garanteres noget i denne sag. Du kan ikke bare sige, ”Ja, jeg ønsker total frihed” og så får du det. Den dybe og ægte længsel efter total frihed, rejser sig i de fleste af os, efter vi har lidt under illusionen af relativ frihed (troen på adskilt eksistens).

Mange tror at de søger efter absolut frihed. Men i virkeligheden søger de mere selvkærlighed, mere selvværd, mere mening osv. Og ja, et biprodukt af klarhed (opvågnen) er selvkærlighed. Men det er ikke kærligheden til et adskilt (separat) ”jeg”; det er en kærlighed der rejser sig ud fra en dyb, dyb taknemmelighed, ved erkendelsen af guddommeligheden ved vores sande natur. Det samme gør sig gældende for selvværd. Der vil ikke være tale om at det lille ”mig” føler sig bedre tilpas og mere vigtig. Nej, en tillid der ikke har nogen betingelser vil rejse sig, fordi betingelsesløs tillid er et andet ord for hvad vi i virkeligheden er. Her kan vi ikke bruge ord som ”meningsfuldhed” som modsætning til ”meningsløshed”. Hvem (hvad) vi er, er ikke noget relativt (i forhold til noget) – det er en virkelighed (sandhed, essens) der er udover al dualitet (uden modsætning).

Et skift (transformation) kan nogen gange ske i situationer hvor det er et spørgsmål om liv og død. Når intet andet har nogen betydning, indser vi måske – ”Gud, jeg troede at jeg ledte efter sandheden, men det er ( i virkeligheden) sandheden der leder efter mig!”. Når dette sker, når denne dybe indsigt rejser sig fra dybt inde i vores hjerte, så er vi meget tæt på realisationen, at vi er sandheden selv. Sandheden er ikke inde i eller uden for ”nogen”, fordi, der er ikke ”nogen” (adskilt identitet).

Da jeg nåede dette punkt I min søgen, græd og græd jeg bare, hver gang jeg kom tæt på min sidste mester, Hansraj Maharajji. Jeg følte mig flov (forlegen), men der var ikke noget at gøre? For jeg vidste også, at sandheden jeg søgte var ved at komme til overfladen fra et sted dybt inde i mig, og det kom som gråd (at græde). Maharajji var et spejl for sandheden i mig. Men egentlig gjorde han ikke noget ved mig – jeg så ham bare. Ved at se ham, så jeg mig selv! Det var det samme med mine tidligere spirituelle mestre. Osho gjorde ikke noget ved mig, Papaji gjorde ikke noget ved mig; de var mine spejle (for min ægte natur/sandheden).

Så, opvågnen kan ske når der er en betingelsesløs længsel efter sandheden. Livet vil stille de nødvendige midler (redskaber) til rådighed for at det kan opstå (opvågnen), fordi det ydre er en refleksion af det indre og det er meget sandsynligt at du vil begynde at møde oplyste sjæle.

Det minder mig om en historie fra Amerikaneren Ram Das liv. Han tog til Indien, de oplyste sjæles land, og der mødte han sin spirituelle mester Neem Karoli Baba. Det var en meget dybtgående oplevelse (erkendelsesmæssigt og forvandlende) for Ram Das, og da han kom tilbage til Amerika, skrev han en bog om dette møde. Han startede også med at rejse rundt over hele USA for at fortælle om hans oplevelse i Indien. Dette foregik I slutningen af 60`erne og et stort antal hippier tog til Indien for at møde denne store lærer. Men mange af dem kunne ikke finde Neem Karoli Baba! Hvorfor? Fordi at tiden til at få (møde) sådan et spejl, ikke var kommet for dem. I Indien har de endda et gammelt ordsprog der illustrerer dette: “når disciplen er klar, viser mesteren sig”.

Når klarheden (oplysning/forståelse) begynder at manifestere sig, begynder en ny rejse, der handler om at ”forblive (være) Klarheden!”.
Den vil komme og gå, og vi skal lære at komme tilbage til den.
Mindfulness og nærvær kan være en stor hjælp og ligesådan evnen til at forblive åben. Det at være som en åben hånd og ikke en knyttet hånd, er ligeledes vigtig, da sandheden er sådan, hvert eneste øjeblik.

Alle oplevelser er en ”pakke” hvis indhold er ”Det”. Hvert øjeblik kommer det guddommelige – vores sande natur – dansende som ”noget” (objekter/tilsynekomster). Starter vi med at kæmpe imod eller gribe ud efter noget (hvad som helst) af det som opstår, mister vi dets indhold – som er vores Oplysning (essens/sandhed/klarhed). En anden måde der også kan hjælpe os med at forblive Klarhed, er at huske de oplyste mennesker (mestre/sjæle) vi har været sammen med. Dette kan også bringe os der på et øjeblik (med det samme).