Mai 2017

Spørgsmål:

Jeg hører dig ofte sige at “vi lever i en meget lav kultur”. Hvad mener du med det?

Nukunu:

Ja det er en lav kultur (vi lever i) – se hvordan vi behandler hinanden! Vores videnskab er meget udviklet, men vi ved intet om vores dybere indre liv.

Mennesket er et socialt væsen. Vores bevidsthed er mere eller mindre formet af det samfund vi lever i. De fleste mennesker i vores kultur lever i ord, labels (kategorier) og begreber som relaterer (svarer) til nivauet af bevidsthed i kulturen. At blive betragtet som klog i vores samfund, er at have evnen til at generere en masse ord. Vores universiteter er steder hvor vi lærer en masse ord, men intet om vores dybere selv (natur).

Ganske få mennesker ved hvem de er bag ved alle ordene. Det er meget svært at blive fyldt med tilfredshed (opfyldthed) i vores kultur, da alle forsøger at leve ved at opnå/få noget udenfor dem selv (for at opnå tilfredstillelse).

Vores liv er dualistisk, hvilket betyder at det er baseret på adskildelse. Vi er adskildt fra vores oplevelser/erfaringer. Vi lever i det ensomme ego-sind adskildt fra andre. Når vi lever på denne måde, prøver vi at finde lykke ved at gribe efter den eller manipulere den verden vi er (føler os) adskildte fra.

Men der er en anden måde at leve/eksistere på; istedet for at leve udefra og ind – hvor vi prøver at få noget (lykke/tilfredshed) fra hvad vi tror er uden for os selv; kan vi leve indefra og ud, og opdage/erkende at alle oplevelser/erfaringer i virkeligheden er en følge/del af vores egen sande essens/natur. Ensomhed og adskildthed forsvinder og vi bliver bragt ind i en tilstand af enhed med alting. Hvis vi ved hvem vi er kan vi ikke torturere (skade) eller dræbe vores medmennesker.

At erkende hvem vi virkeligt er, er et totalt skift i perspektiv/erkendelse – det er enden på verden som vi kender den; en total revolution i vores bevidshed. Dette er meget svært at opnå og opretholde alene. Skulle det på en eller anden måde ske for dig og begynder du at tale om det til din familie, venner og andre som lever i den accepterede “kolletive hypnose” som vi kalder “normal”, vil de ikke være istand til at forstå dig, og endnu værre, de vil måske tro at du er blevet tosset!

En af mine store lærere er Osho Rajneesh (også tidligere kaldet Bhagwan). Som dreng blev han af sin mor taget med til lægen, da han ofte kunne forsvinde ind I sig selv i timevis. Lægen undersøgte drengen og efter et stykke tid kiggede han på moderen og sagde “Mata Ji (højtærede moder) din søn er ved at komme hjem (til sig selv)!” Doktoren erklærede at drengen var på vej til at blive Realiseret! (selvrealiseret/erkendt). Kan du forestille dig noget sådan ske i vores moderne vestlige kultur?Nej! Og nutildags er det også ved at forsvinde i Indien.

Jeg var så heldig at komme i kontakt med den gamle højkultur i Indien mens den stadig var i live. Jeg kom til Poona i 1979 og mødte min første mester – Osho. At lære om højkulturen som kom før den vi lever i nu ændrede mit liv. På den tid havde jeg næsten gjort min Master i Kulturel Sociologi færdig på københavns universitet og jeg skrev en afhandling om “Vejene til Spirituel Frigørelse i Østen. Eksaminatoren gav mig den højeste karakter fordi jeg skrev om emnet med en sjælden indsigt. Selvfølgelig citerede jeg ikke kun bog studerede videnskabsfolk i min afhandling. Jeg havde da allerede mediteret i nogle år, så min afhandling var også baseret på personlige erfaringer.

Vores moderne samfund – mere eller mindre hele hele verden – står på hovedet (vender på hovedet) og vi må og skal vende tilbage til at stå på vores fødder! Vi skal finde rødderne i vores inderste væsen/væren; ellers bliver livet som Shakespeare beskrev det: “En fortælling fortalt af en Idiot, fyldt med bulder og brag, (men) uden indhold (betydningsløst – tomt)”.