July 2019

Spørgsmål:

Nukunu – hvad vil det sige, at være i vidnetilstanden? (at observere neutralt)

Nukunu:

Den første type af vidnetilstand er dualistisk. Her er vi stadig identificeret med egoet. Vi ser stadig alt fra en tilstand af adskildelse (dualitet) – der er “jeget” (egoet) og det vi observerer. I denne type af vidnetilstand er der stadig to: subjektet og objektet. Det kræver også en handling (en indsats – en anstrengelse) da det er en gøren (i modsætning til væren).

 

Når skiftet sker, når den rene bevidsthed realiseres, er vidnetilstanden ikke længere en gøren (det kræver ingen anstrengelse). Her bliver det ubesværet, og fuldstændigt frit (en fantastisk frihed) – En total tilstand af at have givet fuldstændigt slip. Oplysning er at leve fuldstændigt i denne tilstand af frihed, i at have givet totalt slip. Når noget rejser sig (i bevidstheden), bliver det øjeblikkeligt (i det samme nu) og helt spontant vidnet (observeret/set). Her er kun glæde……

 

I starten, når der stadig er handling (en indsats – anstrengelse), mediterer vi og prøver på, ikke at blive identificeret med sindets inhold; Vi er i vidnetilstanden – vi observerer (bare). Pludseligt vil der ske et skift. Det vil føles som om al anstrengelse falder væk, og der er nu kun vidnetilstanden uden noget “jeg” der “gør” det. (der er ikke længere noget jeg der udfører handlingen). Dette er vores Naturlige Tilstand (Essens – Væren).

 

Men – der er endda en tilstand endnu dybere end dette – den tredie tilstand. I den anden tilstand, bliver sindet transparent, som i en drøm, men der er stadig oplevelser (fænomener der tilsyneladende kommer og går). Men når du så slapper mere og mere af, som ren bevidsthed, bliver sindet langsomt mere  tomt, og du vil erkende din inderste (enhed med din) guddommelige identitet. Dette kan kun blive følt (oplevet), det kan ikke vides (med tankesindet).  I denne tilstand, har vi fundet hjem, og al søgen er ophørt! Der er nu ingen længere til at søge, og ingenting længere at søge efter.