January 2018

Spørgsmål:

Hvad er forskellen på “Sandheden” I Buddhismen, “Brahman” I Advaita Vedanta og “Gud” I de traditioner der bruger dette begreb? Jeg ved godt at dette er spørgsmål er af intellektuel karakter, men jeg ville være taknemmelig for et svar alligevel.

Nukunu:

I buddhismen kalder de sandheden (den ultimative sandhed) for ”Sindets Oprindelige Natur” (Essensen/Sindets Inderste Natur), og alt hvad vi kan opleve er ”Hverdagssindet” eller ”Samsara” (Det Relative/Tankesindet). I Advaita Vedanta kaldes Sandheden eller det  Absolute , for ”Brahman” og den verden vi oplever (sanser) bliver kaldt ”Maya” (Illusionen).

Samsara bliver ikke anset for at være ægte (Samsara er ikke sandheden, men en illusion) da det ikke har en selvstændig adskilt natur ( I samsara bliver dualitet opfattet som ægte). Det er flygtigt (ikke permanent) og alle fænomener er uden permanent natur (de kommer og går). Og i Advaita Vedanta traditionen siger de , ”Maya er ikke ægte”. Det er derfor begge religioner erklærer at der ikke er nogen dualitet mellem den Absolute Sandhed og den manifesterede verden som vi erfarer (sanser). Der er Ikke To; det opleves kun (fejlagtigt) som om det (tilsyneladende) er To. At være fortabt i dualiteten medfører (betyder) uvidenhed og lidelse (smerte).

Der er jo så andre traditioner som kalder sandheden ”Gud”. Nogle af disse, foreksempel  Mystikerne i Islam og Kristendommen, har også dette Non-Duale perspektiv. Men mange andre religiøse fællesskaber/traditioner, tror på at den verden vi erfarer er ”adskildt fra God” og disse traditioner er baseret på en illusorisk trosoverbevisning.

I Thomas Evangeliet siger Jesus, ”Mig og min Gud er et”. Men har den Kristendom vi kender i dag virkeligt forstået dette? Nej! – det har den ikke. I stedet er der et dogme (postulat/krav/direktiv) om at Gud og skabelsen er to (ikke et).

Det har ingen betydning hvad du kalder Sandhedèn (den ultimative), men (for) der er kun Sandhedèn (den ultimative) og intet andet. Denne Sandhed viser sig (opstår) som millioner og atter millioner af former – sansninger, følelser, tanker, kroppe etc. Tænk på dette næste gang en svær følelse eller sindsstemning rejser sig, og sig til dig selv ”dette er også Gud”. Du kan også sige ”det som jeg i virkeligheden er, tager nu form af dette”, da det ægte (sande) dig er et med det guddommelige og alle dets manifestationer.

Så hvis du kalder sandheden ”Gud”, prøv da at huske at ”Dette er også Gud” (Alt!). Følger du den Buddhistiske vej kan du tænke ”Jeg ved at Dette også er sindets sande natur”, og i Advaita traditionen kan du bruge ”Dette er også Brahman”. Men husk på, at det aldrig kan udtrykkes (blive fuldt beskrevet) med ord hvad Gud er! Dette gælder ligeledes for Sindets Inderste Natur og Brahman! (Deres Essens kan ligeledes heller ikke beskrives med ord).