Februar 2019

Spørgsmål

Hvordan er det at blive gammel, når du er oplyst (realiseret)?

Nukunu:

Jo mindre vi er identificeret med kroppen, jo mere vil vi være i det tidløse rum (væren), der er vores sande natur. Dette rum – kilden – er uden for tid og rum. Det er ikke engang evigt, for da ville det stadig eksistere i tid. Det, som vi i virkeligheden er, er den 4 dimension, og at indse (realisere) dette er ubetinget frihed. Her er vi hverken unge eller gamle. Vi ER simpelthen – men ikke som en krop eller et sind (tankesind).

Hvis vi lever identificeret med kroppen, lever vi ikke fuldt ud, fordi vi er ubevidste om, hvem vi er. Vi lever i usikkerhed, da vi kan blive syge eller dø hvert øjeblik. Men hvis du ved hvem (hvad) du er, så vil du også vide at “du” ikke bliver syg eller dør, fordi du har erkendt at du ikke er kroppen.

Når døden indtræffer, betyder det bare at krops-oplevelsen ophører med at opstå (fremkomme) i bevidstheden. Det er som en film der stopper, og pludselig er der kun lærredet (skærmen) hvorpå de forskellige film har spillet: Film om at blive født, om at blive en teenager, om at blive voksen etc. I dødsøjeblikket er der ikke længere nogen film; Kun det tomme lærred og lærredet er ikke en film! Når vi realiserer lærredet (skærmen) mens filmen stadig spiller, kaldes det oplysning (realisering/erkendelse). På Sanskrit (oldindisk) bruges ordene “Jivan Mukti” om en person med denne erkendelse (realisation). Men det er svært at finde en god oversættelse for dette begreb. Vi har ingen ordentlige (præcise) ord for det på Engelsk, fordi vi i vores vestlige kultur, kun ved såre lidt om det ægte (realiserede) liv.

Dette (føromtalte) rum, vi erkender når døden indtræder, er der hele tiden – det var der før kroppen blev skabt og det vil være der når kroppen ikke er mere.

Når vi er fuldt erkendte (realiserede), har vi også erkendt at der i virkeligheden ikke er nogen verden eller krop – alt er flygtigt (ikke permanent). Derfor vil vi ikke længere reinkarnere (blive genfødte), da der ikke længere vil være en verden at inkarnere ind i. Dette betyder også at alle vores begær, vil være set igennem (erkendt for deres flygtighed = ikke ægte) før vi dør. Ellers vil disse begær føre til skabelsen af en ny krop.