Februar 2016

Spørgsmål: Kunne du tale om ubesværethed? (lethed, uden anstrengelse/indsats)

Nukunu: Det at vide hvem/hvad vi er, betyder at leve fra et pragfuldt sted (I en pragtfuld “tilstand”). Vi vil ikke være stand til at forklare hvad det er, men alligevel vil vi vide (hvad “det er”).

Livet er “upersonlig aktivitet” og oplysning er at erkende netop dette! Hvorfor upersonlig? Fordi der I virkeligheden ikke er nogen personlig gøren. Selv hvis vi tror på at vi er egoer, ændrer det ikke på den realitet at livet er en upersonlig aktivitet; og ego spillet er en del af det. Kig på et lille nyfødt barn. Før det udvikler en personlighed er barnet fuldstændigt ubesværet i dets handlinger og bevægelser. Derfor er der lighed mellem et nyfødt barn og en oplyst ”person”. Illusionen at ”vi” handler/gør, ændrer ikke ved det faktum at livet er ”upersonlig aktivitet” (ubesværet/uden indsats fra nogen).

Selv den anstrengelse/kamp og lidelse/smerte vi oplever som ego-sindet, er i sin essens/dybeste væsen upersonlig/ubesværet aktivitet. Vi, som kroppe, bliver levet! Hvad enten vi ved det eller ej. Er ”vi” dem der ”gør” at kroppen trækker vejret? Kontrolerer vi hjertets slag og blodets bevægelse rundt i kroppen? Selvfølgelig vil vi til det sige ”Nej,nej”! Men hvorfor tror vi så, at det at tænke, føle og opleve hører til et fiktivt ”jeg”?

“Jeget” er en samling af tanker som bevidstheden tror på og identificerer “sig” med. Når barnet er omkring fire år gammelt, er denne identifikation sædvanligvis etableret, da sproget er udviklet I barnet i den alder.

I østen siger de, at Shiva – et symbol på den rene bevidsthed – har (for) tabt sig selv (har glemt hvem han er) I sin egen skabelse. Der er nogen smukke ord fra Yoga Spandakarika (yoga tekst): “Gudinden åbnede hendes øjne og verden forsvandt (oplysning). Hun lukkede dem (uvidenhed) og verden manifesterede sig inden I hende”. Det er så smukt sagt! Når vi er vågne/oplyste ses det at verden ikke har nogen sand/virkelig natur – den er flygtig/ikke permanent. Det er derfor verden forsvandt da Gudinden åbnede hendes/sine øjne.

Opvågning/oplysning er frihed, og denne frihed er så total at kroppens aktivitet er noget der sker for – ikke nogen/ingen! Det er blot noget der sker I en total/ubetinget frihed. Når realisationen/opvågnenen går så dybt, kan “du” sige som Ramana Maharshi eller Nisargadatta Maharaj: “Jeg er ligeglad/det bekymrer mig ikke hvad kroppen laver/gør.

I lucide drømme kan du komme tæt på en forståelse af hvordan denne realisation opleves, fordi I lucide drømme er du både vidende om/opmærksom på selve drømmen og på dig selv (drømmeren I sengen).

Det betyder ikke noget hvad drømmen handler om. Du Er/kommer ud af den, men du skaber den også. Det er drømmeren der skaber drømmen, men på samme tid er drømmeren bevidst om at være adskildt/uden for drømmen.

Det er det samme med oplysning. Det som du I virkeligheden er (din sande natur) danner/skaber hele verden, samtidig med du ved at du er udover/mere end den.

Dette er hvad vi kalder “Det ikke Duale”.