December 2015

Spørgsmål:

Hvad er lykke? (lyksalighed/glæde)

Nukunu:

Jeg så et TV program her den anden dag, hvor dette spørgsmål blev stillet til forskellige mennesker. For de fleste mennesker er lykke tilknyttet ting som god mad, sex, kærlighed og et godt helbred. Så tilsyneladende kan de fleste af os ikke gå dybere end sansernes verden, og selv hvis vi bliver lykkelige, når sanserne bliver stimuleret, kommer lykken ikke fra sansningen. Nej, den kommer fra dig!

Lykke (lyksalighed) er et biprodukt af at være begærløs (frihed fra begær, ønsker etc). Når vi nyder et godt måltid, Er vi, her og nu – vi er totalt tilstede, nydende duften af maden og fornemmelserne fra smagsløgene. Når vi er tilstede her og nu, bliver sindet stille. Biproduktet af denne stilhed, er lykke (lyksalighed). Lykken kommer ikke fra maden! Nej, maden er kun en undskyldning (et objekt, en mulighed) for at opdage at lykke allerede er tilstede i os. Vi kan også sige at lykke og begærløshed er præcis det samme (identisk). Når vi er totalt tilstede, er der ingen tanker, og tilstanden af ingen tanker, er det samme som begærløshed (frihed fra begær).

Så faktisk har vi ikke brug for ting uden for os, for at være lykkelige. Vi behøver kun at være stille (i ro/ubevægelige) og ”være som/det vi er”. Men vores samfund, ved næsten ingenting om dette. Det (samfundet) er heller ikke interesseret i denne slags indsigter, der kunne gøre os mindre intereseret i at købe ting på den gale (sindsyge) måde vi gør i dag. Vores verden er baseret på at forbruge (ting), uanset om det er ting vi har brug/behov for eller ej. Så lykke betyder (i vores samfund), at forbruge (begære) hvad sanserne kan lide/begærer.

En Dansk komiker lavede sjov med vandvidet (galskaben) i at (over) forbruge ved at sige: ”Nu har de endda opstillet skraldespande uden for stormagasinerne, så folk ikke behøver at bære alt det de har købt hjem”.

Når vi elsker, bliver vi også lykkelige! Igen er det den samme mekanisme, for kærlighed er en følelse af tilfredstillelse (opfyldthed). Når vi har hvad vi begærer, og det begærsøgende sind stopper/er i ro, er vi (fuldt) tilstede lige nu. Der er ingen tanker, og derfor er der ingen fortid og ingen fremtid. Vi siger til vores partner, ” du gør mig så lykkelig”, men det er ikke hele sandheden. Faktisk ville det være mere rigtigt at sige ”du spejler min (indre) lykke/lyksaglighed”. Jeg ved godt at det ikke lyder så romantisk, men det ville være tættere på sandheden.

I den ældgamle Indiske tradition Advaita Vedanta siges det at en god beskrivelse af hvem vi er, er “Sat Chit Ananda”. Ordet “Sat” betyder sandheden; det ægte/virkelige. Nogle vil måske spørge, “hvad er ægte/virkeligt”? Advaita vil svare “Det som ikke ændrer sig” (Det som ikke kommer og går). ”Dette” er noget vi vil finde i det inderste af hjertet når sindet er stille/ i ro. ”Chit” er bevidsthed eller nærvær (tilstedeværelse) og ”Ananda” er lyksalighed – en lyksalighed uden årsag.

Når vi kender (erkender) denne hemmelighed, kan vi altid forbinde os med lykken (lyksaligheden), fordi den rejser sig/er nærværende, når vi er stille og i indre ro. Man kan også sige at den (lykken/lyksaligheden) bliver levende/kommer til live, når vi tager elevatoren fra hjernen ned til hjertet.