Juni 2016

Spørgsmål:

Så mange mennesker er ensome; Det er begyndt at blive et stort problem I samfundet. Kan du tale om det?

Nukunu:

Fra et sociologisk perspektiv har det med det faktum at gøre, at vi ikke længere har brug for hinanden for at overleve. Familierne forsvinder fordi der ikke er brug for dem. For bare hundrede år siden var familiesystemet meget stærkt her I Danmark, men nu er flere og flere mennesker single. Historisk udviklede familien sig med at patriarkatet kom til magten. For patriarkatet var privat ejendomsret over land, slaver og kvinder betydningsfuldt. Da vi forlod jagt og samlerkulturen og begyndte at bosætte os, og dyrke korn og grøntsager, forlod vi det matriarkalske system. Dette var begyndelsen på familien. Idag er der ikke brug for privat ejendomsret over kvinder og land længere. Kvinderne er også begyndt at arbejde, istedet for at passe hjemmet og føde børn. Vi kunne gå meget dybere ind I mange ting her, men nu vil jeg gå videre til den mere spirituelle forklaring.

Egoet kan ikke være alene og ubeskæftiget, fordi det så vil dø. Det er derfor vi ser mennesker konstant optaget og afledt af noget. Tv, smart phones, eller hvis der ikke er noget udenfor til at aflede opmærksomheden, vender de sig mod tanker. Vi kan ikke være alene! Egoet dør det øjeblik der ikke er nogle objekter at indvolvere sig I/med. Uvidenhed er dualitet og adskildelse, og for at egoet kan eksistere er det nødvendigt vi lever I adskildelse – et subjekt eller et “mig/jeg” (ego) på den ene side og hvad dette jeg tænker på/oplever på den anden. Hvis vi tager det ene væk, subjektet eller objektet, vil vi vågne op. Med andre ord, vil vi transcendere uvidenhed/uoplysthed.

Det er meget svært at gå ud over/transcendere (dette spil af) seperation. Alle lever I det, og det er meget angstprovokerende at tage springet ud over. Det føles, fra egoets synsvinkel, som at dø. Så egoet vil holde os beskæftiget med ting der er meningsfyldte og ikke meningsfyldte, og det betyder ikke noget hvilke! Når egoet ikke er beskæftiget med noget, keder vi os og bliver ensome.

Ensomhed er en smertefyldt, desperat tilstand hvor vi prøver at finde nogen eller noget til at holde os engageret, så “jeg sansen” eller egoet overlever.

Mennesker/folk opfatter ofte “ensomhed” og “Alenehed” som det samme. Men det er ikke identiske (tilstande). Hvis vi skilder ordet “Alenehed” (Aloneness) ad, får vi “Al en(e)hed” (All oneness), som er en meget høj og positiv tilstand. Hvis vi går dybt ind I ensomhed, så dybt at adskildelsen/seperationen transcenderes – forsvinder egoet og adskildelsen – vi kommer til alenehed som er vores essentielle/ægte natur. Mennesker/folk overser dette fordi de ikke kan udholde ensomhed. De tillader ikke/hviler ikke ind I følelsen, og opdager dermed ikke at følelsen af ensomhed er ikke-permanent (flygtig) og tom. Men Alenehed er erkendelsen af, at alting er mig-selv (“jeg” er Et med alting), og det er enheden med bevidstheden selv. Så prøv ikke at undslippe fra ensomheden. Brug den! Den er din Oplysning!