Spørgsmål og svar: Juli 2017

Spørgsmål:

 

Vi mennesker mediterer for at blive oplyste.

Er dette nok? Eller er det nødvendigt at gøre mere?

 

Nukunu:

 

Den Buddhistiske lære om oplysning, understreger vigtigheden af at tage tilflugt i de ”Tre Juveler” – Buddhaen, Dharmaen og Sanghaen. Alle tre bliver anset for at være lige vigtige.

Buddhaen er den oplyste tilstand; vores sande natur, Dharmaen er læren (der fører til oplysning) og Sanghaen er den spirituelle familie (fællesskabet).

 

Vi kan vågne op til Buddhatilstanden på mange måder. Men uanset hvad der bringer os til denne simple men vanskelige realisation – dette skift i bevidsthed, kræves der et øjeblik af ”ikke tænken” (ingen tankeaktivitet). Når der er ”ingen tænkning”, er der ikke nogen ”tænker” og ingen tankeprocess. Alt stopper på en ubesværet måde, og i dette øjeblik går vi udover al dualitet. Men at komme til dette ”sted” (øjeblik – realisation) er èn ting; at forblive her er en helt anden sag. For størstedelen af mennesker kræves der de to andre juveler fra buddhismen – Dharmaen (læren) og Sanghaen (fællesskabet).

 

Det er meget nemt at falde tilbage til den dualistiske tilstand, da vi har levet i den tilstand hele vores liv og alle omkring os lever i den (en dualistisk verdensopfattelse); i en tilstand af uvidenhed. Dèrfor kræves der en målrettet og stålsat Indsats, for at forblive i den ægte virkelighed (realisation) af vores sande natur. Dharmalæren støtter os i dette. Essensen af denne lære (Dharmaen) handler ikke rigtigt om trossystemer, men om de forskellige praksisser som meditation, Self – Inquiry (undersøgelse af virkeligheden af et selvstændigt adskilt jeg), mindfulness (kærlig opmærksomhed), overgivelse og kontemplation af flygtighed

(fænomenernes forgængelighed).

 

Der er to trin (i ”processen”): ”Brat Opvågnen” (”Pludselig uventet Oplysning – Satori”) og ”Gradvis Kultivering” (forædling). ”Brat opvågnen” (Satori) er et (pludseligt) skift i bevidsthed og identitet. I et meget kort ubesværet (uden indsats) øjeblik, indser vi, at vi i virkeligheden ikke er en person der oplever livet. Vi er ikke en adskilt personlig bevidsthed (identitet). Nej! Vi er selve ”Bevidsthedèn” ! Denne indsigt giver et svagt (mildt – venligt) chok i hele vores system. Fra det ene øjeblik til det næste, bliver den gamle (oplevelse af) verden (eksistensen) set som en illusion (erkendt som den illusion den er), en drøm, og vi er den kosmiske drømmer! (skaberen). At kultivere og være i stand til at forblive i dette nye perspektiv (denne nye tilstand) er ikke nemt at gøre alene. Dette er grunden til at vi har brug for Sanghaen (fællesskabet). At finde venner der forstår os, og som også arbejder med dem selv, er meget, meget vigtigt. Så vi har har brug for Sanghaen, til støtte os, og for at have et sted at dele, og vi har brug for Dharmaen, for at kunne komme tilbage til vores klarhed (indsigt – realisation) når den ”glider væk” (fra os).